Skip to main content

prolight+sound i Frankfurt

Kvalitetskabler til eventbranchen er hvad DanCables leverer. Derfor var DanCables på den store event og entertainment messe “prolight + sound” i Frankfurt i uge 14, for første gang. Messen er det vigtigste internationale mødested for teknologi, audio og ydelser, der retter sig mod eventbranchen, og derfor det helt rigtige sted at præsentere vores nye produkter Alukaflex Connect og Alukaflex Midnight.

Nye og spændende produkter

Alukaflex Connect et innovativt koncept, der består af det fleksible Alukaflex® aluminiumskabel og Powersafe Bi-Metal konnektorer. Konceptet drager fordel af de 1 polede konnektorers høje strømværdi og det fleksible aluminiumskabels lave vægt, så vi skaber en sikker og kraftig løsning.

Alukaflex Midnight er en hel ny produktserie udviklet specielt til eventbranchen. Serien af kabelsæt er udviklet i helt sorte materialer, både kabler og stik, så intet springer i øjnene og de nemt kan skjules i sceneopbygningen. Ved at vælge den sorte Midnight serie opnår man samtidig alle fordelene fra det fleksible Alukaflex® produkter, hvilket indebærer lavere indkøbspris og op til 40% lavere vægt, der vil gøre arbejdet væsentligt nemmere for scenemedarbejderne når de skal bære rundt på kablerne.

Så helt naturligt blev der talt en del om Alukaflex® kablerne også, da de er omdrejningspunkt for både Connect og Midnight serierne.

Et andet helt nyt produkt, der blev præsenteret, var Stackbox, der er et helt nyt koncept indenfor el-distributionsbokse. Stackbox er fremstillet af slagfast plast med gummi-egenskaber, hvilket gør den yderst solid. Stackbox fås i flere størrelser, med forskelligt tilbehør og kan kombineres og stables alt efter behov. Man kan herved skræddersy sin el-distributionsløsning, lige som man vil, ved at kombinere de forskellige Stackbox-enheder.

Kontakt os

Alt i alt var det en rigtig god messe, hvor vi fik talt med mange relevante kunder om kvalitetskabler til eventbranchen, hvilket var målet. Er du interesseret i at høre mere om vores produkter og ydelser, så kontakt os på telefon 4422 3080 eller via vores kontaktside.